mandag den 16. oktober 2017

Den fantastiske Bougainvillea



Hvem drømmer ikke om en bougainvillea som kaskader sig op og ned af muren, i en skødesløs overflod af purpur blomster. Lidt vulgær, javist men nogen gange må man bare overgive sig til det opulente, det ekstravagante. Hvis ikke man har kontraster i haven, så bliver det hele lidt fladt.


Historien om bougainvilleaen er extraordinær, måske ikke så meget for sin opdagelse, men hvem som gjorde den. Sådan noget i denne retning.
I 1766 sendte den franske konge Ludvig den 15 en videnskabelig ekspedition af sted, på en jordomsejling. Ekspeditionen skulle cementere den franske krone og understøtte det videnskabelige akademi. Ekspeditionen var den første af sin art med et rent videnskabeligt formål, og udgjordes af Flagskibet Boudeuse og følgeskibet Etoile. under ledelse af admiralen Louis Antoine de Bougainville.

Ombord på følgeskibet Etoile var botanikeren Philibert Commerçon og dennes assistent Jeanne Baret, forklædt som en mand. Kvinder måtte ikke komme med på flådens skibe...
Jeanne Baret havde fungeret som husholderske hos Commercon siden 1761.  Da Commercons hustru dør i april 1762 kort efter fødslen af deres eneste barn, bliver Jeanne Baret både elskerinde og illegitim hustru. Jeanne fødte i december 1764 en dreng, som blev efterladt på Paris Foundlings Hospital. Han døde i august 1765.

Commercon havde dårligt helbred og et sår på benet som ikke ville hele, han var stærkt hæmmet heraf og kunne ikke gå langt ad gangen. Derfor er det mest sandsynligt at det var Baret som foretog de fleste udstikkere ind i landet og regnskoven efter nye planter. Det står klart at Baret efter kort tid i regnskoven omkring Rio de Janeiro, kom tilbage med en purpurblomstrende vinplante. Den fik navnet Bougainville efter ekspeditionens leder.
Forklædningen af Jeanne Baret holdt ikke længe, og blev definitivt afsløret på Tahiti, hvor de lokale allerede ved landgangen omringede hende og råbte at det var en kvinde. En hvid kvinde var sikkert ikke noget man havde set før, eftersom kun flåden, både britiske og franske ikke tillod kvinder ombord. Enden på historien om Baret og Commercon blev at de stod af ekspeditionen, da den nåede Mauritius. Sikkert både tilskyndet og presset hertil, Her døde Commersom i februar 1773. Baret havde hverken midler eller mulighed for at forlade Mauritius, og giftede sig i maj 1774 med flådeofficeren Jean Dubernat, som hun fulgtes med tilbage til Frankrig.
I 1785 blev Jeanne Baret tilkendt en livslang pension på 200 livres årligt fra flådeministeriet, dette er den endelige anerkendelse af hendes arbejde med at beskrive og navngive under Commerson og sidenhen alene. Indstillingen kom fra Louis Antoine de Bougainville

Tilbage til nutiden, og den franske have. Jeg har prøvet, igen og igen. Bougainvillea er en svær plante i mine hænder. De overlever simpelthen ikke vinteren i drivhuset, eller den frostfri garage.
Der er nu følgende muligheder, opgive eller opsøge.
Som en videnskabsmand har jeg grebet det lidt mere systematisk an nu. Jeg har set der gror bougainvillea i Sydfrankrig på lokaliteter som nok er milde, men altså ikke sikre frostfri. Hvordan kan det lade sig gøre ? Der må være forskellig frosttolerance.


Jo der er en special sort, som dyrkes langs med kysten og i landsbyerne lige bag.
Borgainvillier Violet de Mèze, denne er den mest hårdføre af de kendte sorter. Den skulle kunne klare helt ned til -10 grader kortvarigt. Dvs. den kan naturligvis ikke dyrkes på friland i Danmark. Men mon ikke den kan dyrkes med succes i en stor potte. Det skal prøves. Jeg tænker jeg kan opbevare den lyst og frostfrit i drivhuset, men sammen med de andre følsomme planter. Her plejer jeg at holde en temperatur omkring 2 grader. Desværre for koldt til langt de fleste bougainvilleaer, som kræver 10-15 grader. men "Violet de Mèze" skulle klare sig fint omkring de 2 grader. Altså stadig frostfrit, men væsentligt billigere end at skulle varme noget til 15 grader, det ville være helt udelukket.


Så nu er den optimistisk plantet i en stor krukke, som jeg vil tage ind i koldhuset om vinteren. Det er mit håb jeg på denne måde endelig kan lykkes med bougainvillea.
Her et par closeups



Uha det var et langt indlæg, men jeg synes det var historien værd, navnet bag planten indeholder en  interessant fortælling.







mandag den 28. august 2017

Falske cypresser

En velvalgt stand in.


Italienske søjlecypresser, eller Cypressus sempervirens stricta eller totem er navnet. Jeg kunne ikke forestille mig hverken Italien eller Sydfrankrig uden. Tror alle vi har indprintet billedet af den bugtede vej i Toscana flankeret af cypresser. Eller de grønne bakker og haver i Provence, hvor cypresserne står som høje slanke skulpturer og bryder den grønne bølgende monotomi.





Men de er ikke hårdføre i Danmark. De tåler på en beskyttet vokseplads ned til omkring -10 måske -14 grader.
Jeg har plantet Thuja Smaragd i steder for. De udmærker sig med en meget tæt vækst og en slank opret vækstform. De er faktisk så gode til formålet, at man på 5-10 meters afstand skal være kender for ikke lige at blive snydt.



Les Confines, Dominique Lafourcades have

Her som vertikale overstandere der træder frem imellem de bløde trækroner

Men det er snyd, Jeg klipper dem 2 gange om året for hele tiden at holde dem stramme og tætte, samt undgå at der bliver mere end et topskud. Hvis man tillader mere end et topskud, så bliver de tjavsede og vil have tendens til at splitte sig i toppen. Derfor Klip.


Nyplantet maj 2014

Efterår 2014

Maj 2016

 
Jan 2016, højde og struktur, fokus punkter i vinterens dyb.

Forår 2017
Højden i Danmark er angivet til ca- 4-6 meter, og det er nok meget passende, så jeg kan komme til med stien i bedste Monty Don stil og klippe dem med håndklipperen.
Jeg kan i øvrigt afsløre, at man mange steder både i Italien og især i Provence, trimmer cypresserne for at holde den smukke form. En varig opgave for at pleje et kulturlandskab.



Her fra Vicky Archers have i St Remy de Provence

Nu vi lige nævner dette, så vil jeg lige slå et slag for stadig også at håndklippe hækken, eller i hvert fald gå den efter. Det bliver efter min mening flottere, og man får en bedre fornemmelse af om der måske er tykke grene som skal klippes længere inde.
Her min foretrukne hækklipper til bløde stedsegrønne, den er let og skarp, samt nem at stå med også på en stige !


Vores egen have, det begynder at ligne
Måske vi får sommer i september