mandag den 8. august 2011

Ny anlæggelse af et haverum. Update I

Der er da sket lidt med vores lille projekt i baghaven, men en hel del mangler endnu.


Indtil videre har jeg gravet ud til de 4 små bede der skal omgive spejlbassinet og fået plantet buksbomhækkene foran, men jeg er lidt tilbageholdende med at plante flere, da jeg muligvis har fået inficerede buksbom planter fra Bauhaus med "Box blight". Nuvel vi får se.


Spejlbassinet har jeg købt materialer til det bliver ikke dybt ca. 20 cm, da vi har en lille dreng på godt 1 år som elsker vand, men det kniber med tiden til af få det lavet.
Havepavillonen er tegnet færdig, der skal købes træ hertil og mon ikke det bliver et vinter projekt til de lange aftener.
Måske skulle der også laves et hegn op i mod skoven med vin og andre klatreplanter, det ligger dog ikke helt fast endnu men det ville skærme for vind og give et varmere mikroklima.


Buksbom og lavendel, resten er hvide/cremefarvede sommer planter fx. Cosmos, Nicotiana, Tagetes , Gazania og Spanske margueritter , men fremtiden byder på hvide/let cremefarvede roser og hvide sommerblomster men dog færre end i år.


De franske Anduze vaser skal så give farvekontrasten med sommerblomster i en stærk farve, som fx. violet Her er det dog Hortensia Endless Summer som nyder deres 2 og næstsidste sommer i disse krukker, da de bliver for store og derfor vælter når det blæser.

11 kommentarer:

staudecafeen sagde ...

ja det lyder spændende med dine projekter, hvilke materiale skal du bruge til spejlbassin? jeg har selv anlagt to staudebede med spejlbassin, men har fået dem lavet i jern hos en smed. Anne Gine

Henrik sagde ...

Spejlbassinet bliver lavet i sortmalet lærketræ da vi bor til leje og måske skal fjerne det igen den dag vi flytter, men skulle det være helt rigtigt til en fransk have skulle det være i sandsten (Nok nærmere i sandstensfarvet beton)
Men jern er da et godt valg, holder vores livstid og patinere smukt.
Henrik

Landbohaven sagde ...

Gode billeder. Smuk have.
Hvor er dine Franske vaser bare fine.
Tak for kigget.

Hanne i haven sagde ...

Det ser spændende ud det hele. Nye projekter er så spændende at gå og rode med :-)
Jeg tror et hegn mod skoven ville være flot. Og jeg er også spændt på at se dit spejlbassin :-)
God arbejdslyst med det hele :-)

Dig Brooklyn sagde ...

Your lavender have come along quite beautifully and it looks like such a pleasurable garden. I think I'm enjoying looking at it as much as you are!

Frøken Solhat sagde ...

Velkommen hjem til det høje blæsende nord Henrik - er meget misundelig på jeres refugium i frankrig......det må være skønt - men som altid er det bedste ved at rejse ud at komme hjem igen.

Jeg er så spændt på dine planer med spejlbassin og pavillion.....det lyder super. Men kan godt forstå at I tænker på jeres pode - husk de kan drukne på næsten ingen vand hvis de er uheldige nok :0(

Det er simpelthen ærgeligt med al den sygdom i buskbom som vi åbentbart skal til at lære at leve med - SUK. Glæder mig til at fælge med i projektet :0)

Dorthe

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Hej Henrik. Det er en rigtig flot plan, jeg glæder mig til at se mere:) Jeg vil lige tilføje at et spejlbassin ikke behøver at være højere end 5 cm for at opfylde sin mission som er at skabe spejlinger - det er hvad Ole Heide (Heides planteskole)har lavet sine - vigtigst er at bunden er sort og at den ikke står med alger i bunden - og så er der ingen risiko for lillemanden:)

Høneballehaven sagde ...

Spændende planer med et spejlbassin. Det har jeg også planer om at få ad åre. Man må jo tage en ting af gangen.
Håber vi får lov at følge med i opbygningen af bassinet.

Henrik sagde ...

Jo jo. I skal nok få lov at følge med i planerne, bassinet kommer nok snarest, men jeg lidt ophængt for tiden med arbejde af mere professionel karakter.
Det lyder fint med 5 cm højde, det skriver jeg lige bag øret, det eneste er at jeg faktisk godt kunne tænke mig lidt nøkkeroser. De skal så have en lille lokal fordybning, og så op om vinteren i en spand, da jeg ikke vil grave ud til 90 cm som er den frostfri zone de ellers kræver.

Tak for de pæne ord om mit langt fra færdige baghave projekt.

Henrik

Frk. Anemone sagde ...

Hej Henrik
Tak for kommentaren på min blog. Jeg har kigget lidt rundt hos dig og også læst om din tidligere kolonihave, hvor var den dog skøn! Spændende projekt du har gang i, det bliver interessant at følge. Der ser i hvert fald dejligt ud i din have.

Hilsner fra Ulla/Frk.Anemone

Achillea sagde ...

Spændende projekt med spejlbassinet og omgivende bede. Det bliver sjovt at se haveplanen ført ud i livet.
Hvad er det for en plante forrest på billede 3 med de smukke, fligede blade?